Moving Outside
Med en vis stolthed præsenteres SPRING 2012 – en kollektion, som tager forskud på sommerhalvårets mange glæder, samtidig med at de enkelte produkter formidler Lene Bjerres solide, konservative værdier og nordjyske omhu hele vejen rundt - fra idé til færdigt produkt.
Limfjorden og det varierede landskab, som indrammer landets største fjord, er virkelighed og hverdag for medarbejderne hos Lene Bjerre Design A/S. Samtidig er omgivelserne en uudtømmelig inspirationskilde, når nye kollektioner af interiørprodukter skabes. Designteamet har desuden virksomhedens værdier og 35-årige historik med i udviklingsprocessen som gennemgående parametre, der sikrer en kontinuitet og genkendelighed, der kommer både brandet og forhandlere over hele verden til gode. Lene Bjerre er kendt for blomstrede tekstiler, mangearmede lysestager og andre interiørprodukter i klassisk romantisk stil med et væld af detaljer. Trods det strømmer modetendenser og tidernes skiftende værdinormer ikke ubemærket forbi på de blå bølger uden for virksomhedsdomicilets vinduer. Strømningerne i tiden inspirerer og de vurderes for eventuelt at blive indarbejdet i Lene Bjerres særegne univers. I denne sæson har krisetidens søgen tilbage til rødderne, drømmen om det enkle liv på landet og glæden ved naturen, det nære og det ægte inspireret designteamet til nye produkter - i et lidt mere rustikt look, end man er vant til at se fra Lene Bjerre. Materialer som miljøvenligt gummitræ, pil, rattan, keramik, hør og grov bomuld tilfører kollektionen en afslappet sommerstemning og giver de lidt finere materialer som porcelæn, glas og sølv et klædeligt modspil.
Vi elsker jo sommerhalvåret. At flytte livet udenfor ...... bare tæer i græsset, lange aftener på terrassen og biernes summen omkring krydderurterne. Endelig tid til nærvær, sanselighed, afslapning og reflektion. Lad den eftertragtede ro sænke sig, så alt bliver næsten som i de ”gode gamle dage”. Kollektionen SPRING 2012 er skabt til denne stemning og er Lene Bjerres hyldest til den Danske sommer.
Lad dig inspirere - flyt med udenfor - og hvorfor ikke tage dine ynglings ting fra stuen, køkkenet og måske endda badeværelset med udenfor. Kombinér dem med Lene Bjerres nye outdoor produkter og skab hyggelige uderum på altanen, i haven eller helt ude i den vilde natur.