Vi tilbringer i gennemsnit 3 – 4 år af vores liv på badeværelset, derfor må det gerne være et sted, hvor det er rart at opholde sig.
Badeværelsets funktion er i mange hjem blevet udvidet fra dengang et badeværelse kun skulle indrettes til de mest nødvendige gøremål. I dag ser man gerne, at badeværelset er rummeligt med god plads til både det funktionelle, praktiske opbevaringsmuligheder og stemningsfyldt nips.
Et af de rum, der er og fremover vil blive fokuseret mere på, er det individuelle badeværelse med et personligt præg. Med de enkelte familiemedlemmers forskellige krav til badeværelset, kan det dog være svært at honorere alle kravene optimalt. Nogle boliger har heldigvis flere badeværelser, så det er muligt at indrette det enkle rum i hver sin markante stil.
Du skaber nemt en personlig og romantisk stil ved at bruge sæsonens lyse pasteller i milky mint, linen, cement og vintage blush. Placer eventuelt et par møbler på badeværelset og dekorer med små nyttige opbevaringskurve, det skaber både orden og stemning.
Lad dig inspirere af vores indretningsforslag - eller vælg dine personlige favoritter fra vores nye forårs kollektion.